Legenden Tina Turner bliver 80 i dag og hendes budskab er klart: "Det er skønt at være 80 år gammel."
I dag ønsker vi Tina Turner tillykke med de 80 år.
Det lå måske ikke i kortene, at rocklegenden skulle blive så gammel. Gennem en fantastisk karriere, der nu har varet mere end 60 år, har hun ikke skånet sig selv. Tinas karriere startede i 1958, da hun var 19 år gammel. Her startede hun sammen med sin daværende partner Ike Turner. Siden har hun døjet med mange forskellige helbredsproblemer, både kræftsygdom og en nyretransplantation. I 2013 fik hun et slagtilfælde, hvorefter hun skulle lære at gå igen.
I 2009 optrådte hun til sin sidste koncert.
Alligevel har fødselsdagsbarnet kun positive ting at sige om sit liv som 80-årig: "Det er som at have fået en anden chance i livet," siger hun i en fødselsdagsvideo om det faktum, at hun har overlevet både kræft og transplantation.
Som kommentar på sin alder, siger Tina Turner: "Jeg er 80, Hvad synes du? Hvordan troede jeg selv, jeg ville være som 80? I sådan her? Jeg er glad for at være 80 år gammel."
200 millioner solgte albums
Stjernen har gennem sin lange karriere solgt et svimlende antal albums. Samlet set er det blevet til mere end 200 millioner albums. Hendes mange hits inkluderer numre som "Simply The Best" og "What’s Love Got To Do With It", og hun har gennem seks årtier haft flere numre på hitlisterne end de fleste kvindelige stjerner.
Tina Turner lever i dag i Zurich i Schweiz.