Præcis 48 år efter, at den første Hard Rock Café slog dørene op på Old Park Lane i London, kan den verdensomspændende restaurantkæde nu præsentere en ny og forbedret udgave af sig selv. Med ny menu og et moderniseret koncept vil Hard Rock Café tilbage til danskerne og den lokale spisescene. Det fejres med et brag af en åbningsfest fredag den 14. juni, og du er inviteret.
Den mest omfattende nyskabelse af menuen i virksomhedens historie. Så kort kan det beskrives, når samtlige 184 Hard Rock Caféer over hele verden præsenterer et helt nyt menukort nu på fredag den 14. juni. Den nye menu fungerer som en hyldest til den allerførste Hard Rock Café, der slog dørene op selvsamme dato i London for 48 år siden, hvor missionen dengang var at servere de bedste milkshakes og burgere i hele verden. Og det er det, som restauranten nu vil finde tilbage til, når de inden længe inviterer danskerne inden for i en moderniseret og mere lokal udgave af Hard Rock Café ved Rådhuspladsen.
"De fleste kender Hard Rock Café og ved, hvad vi står for. Vi var nogle af de første på burger- og milkshakescenen, og så har Hard Rock Café altid været kendt for at have en helt speciel stemning med guitarer og artefakter fra rockens historie hængende på væggen. Et besøg hos os er en unik oplevelse, som man ikke finder andre steder i verden. Men vi savner de lokale, og derfor er det tid til at ryste posen lidt – udover den nye menu, vil vi også ændre lidt på vores normale Hard Rock stil f.eks. vil playlisterne nu ikke kun være rockede," fortæller Nick Pedersen, daglig leder af Hard Rock Café på Rådhuspladsen i København.
Guld og gratis Gin & Tonic
Og netop Nick Pedersen skal som ny daglig leder være med til at markere en frisk start for Hard Rock Café, der for fire år siden flyttede fra hjørnet af Tivoli til Rådhuspladsen i hjertet af København. Noget som mange danskere stadig ikke er klar over, men som den nye menu og en ganske særlig nyhed forhåbentligt kan være med til at lave om på.
"Med vores nye menu håber vi at nå ud til flere lokale og give dem en oplevelse, som de har lyst til at vende tilbage til. Noget der er nytænkende, men stadig klassisk. Derfor har vi valgt at gå tilbage til rødderne med saftige burgere og lækre milkshakes – og så med en særudgave, som skal være med til at sætte prikken over i’et. Nemlig vores nye burger belagt med bladguld," fortæller Nick Pedersen.
Den nye menu lanceres fredag den 14. juni, kl.10.00 og udover smagen af guld, vil der være fire karakteristiske burgere, masser af milkshakes og en række vegetariske alternativer, som gæsterne kan se frem til, når de lægger vejen forbi Hard Rock Café. På åbningsdagen vil der desuden være gode priser på drikkevarer og live musik fra kl. 16 til 23. Medbringer du en agurk, får du til gengæld gratis Gin & Tonics mellem kl. 16 og 18 til at starte weekenden på.