Queen + Adam Lambert besøger Danmark til sommer

Den store amerikanske Rhapsody-Tour rykker til Europa i 2020, nu annoncerer Queen og Adam Lambert deres kommende datoer. Den 1. juli kommer de til Royal Arena i København.

Efter at have rocket Nordamerika godt og grundigt ved 25 gigantiske shows gennem sommeren, der fik fantastiske anmeldelser og spillet for fulde huse for tæt på 400.000 tilskuere, offentliggør Queen + Adam Lambert endelig, at de bringer deres helt nye ”Rhapsody” Tour til Europa næste år.

Med det, der således vil være deres første europæiske datoer siden den verdensomspændende biograf- og box office succes, “Bohemian Rhapsody”-filmen, afslører Queen + Adam Lambert i dag, at de vil spille 16 shows i England og Europa i foråret 2020.

Annonceringen kommer et par dage før en af de største nordamerikanske koncerter i Queens berømte historie. De går på scenen som headliners på lørdag 28. september ved dette års Global Citizen Festival på den enorme plæne i New Yorks Central Park, hvor de spiller for et forventet publikum på 60.000.

Den stjernespækkede begivenhed er blevet arrangeret hvert år siden 2012 af Global Poverty Project, der har sat sig målet om at sætte en stopper for ekstrem fattigdom i 2030. Queen + Adam Lambert vil spille sammen med kunstnere som Pharrell Williams, Alicia Keys, One Republic og Carole King.

Det helt nye ”Rhapsody”-show, der allerede er hyldet som ”a marvel of technical advances,”, starter i det nye år i 2020 med 17 gigantiske arena- og stadionshows gennem Sydkorea, Japan, Australien og New Zealand. Ekstravagancen ankommer derefter til England og Europa i slutningen af foråret. Queens originale bandmedlemmer Brian May og Roger Taylor slår sig igen sammen med frontmanden igennem længere tid Adam Lambert på lead vokal, og spiller 16 shows gennem otte lande fra slutningen af maj til begyndelsen af juli .

Europaturnéen begynder i Italien den 24. maj med det sidste stop i Danmark den 1. juli. Undervejs kommer touren til Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland og Schweiz samt Storbritannien, hvor datoerne centreres omkring fem London-shows i O2 Arena, der begynder den 2. juni. Det eneste britiske show uden for hovedstaden vil foregå i Manchesters MEN Arena den 11. juni. Disse er de eneste bekræftede britiske koncerter for Queen + Adam Lambert på nuværende tidspunkt. Den fulde turnéplan kan ses nedenfor.

Billetsalget til “Rhapsody”-touren starter i dag onsdag 25. september kl. 10.00. Der er ingen presales.

I løbet af de seks uger af denne etape af ”Rhapsody” -touren, vil det europæiske publikum omsider få chancen for at se det episke nye show, der har fået respekt og anerkendelse gennem hele den nordamerikanske tour, og blev årets hotteste rock-ticket i USA. Som altid er de mestrer i ekstravagant performance og overdådige visuals, og Queen + Adam Lamberts nyeste produktion er igen skabt af Stufish Entertainment Architects’ set-designer Ric Lipson og lysdesigner Rob Sinclair, som begge har en langvarig tilknytning til Queen inklusiv den seneste "News Of The World"-turné.

Lipson beskriver den 2,5-times produktion som ”a new chapter in the history of the band. Once again for them expanding the parameters of what a live music experience can be, this new show delivers the band’s most spectacular yet, an innovative and interactive celebration of the continued power of Queen’s music.”

Turnéen kommer på et tidspunkt hvor Queen fortsat ridder på momentum fra deres box-office, Oscar-vindende “Bohemian Rhapsody”-biograffilm, der har introduceret deres musik til nye publikummer med rekordstore resultater. Udover at være den højst indtjenende musikbiograffilm gennem tiderne, er den også i Storbritannien nummer 1 bedst sælgende film i 2019 ved såkaldte home release.

Queens originale soundtrack til filmen er forblevet højt placeret på den britiske albumhitliste lige siden debuten i november 2018. I USA blev det bandets højst placerede album i 38 år, og Queen solgte flere albums i Nordamerika end nogen anden kunstner i første halvdel af 2019. Den tidløse og banebrydende “Bohemian Rhapsody” -video har nået en historisk milliard visninger på YouTube, hvilket gør det til det mest sete musikklip fra det 20. århundrede. Derudover har YouTube-visningen af "Don't Stop Me Now" lige passeret 500 millioner views.

Siden Adam Lambert første gang delte scenen med Queen til American Idol-finalen i 2009, har hans dynamiske optrædener genoplivet bandet og glædet fans over hele verden. Fra deres første fulde show sammen i juni 2012 begejstrede de foran en halv million publikummer i Ukraines hovedstad Kiev. Siden da er May og Taylors musikalske fyrværkeri blevet matchet af Lamberts vokale overlegenhed og scenetække, hvilket skaber en eksplosiv kombination. Over 200 spillejobs senere er partnerskabet forblevet en kommerciel og kritiker-rost triumf, der spiller for fulde huse i alle verdenshjørner.

Deres historie er nu genstand for den store, nye to-timers tv-dokumentar “The Show Must Go On: The Queen + Adam Lambert Story”, der havde amerikansk præmiere i primetime på ABC TV, og trak et af aftenens største tv-publikummer. Med sjældne koncertoptagelser og eksklusive, afslørende portrætter af bandmedlemmerne (off stage), viser "The Show Must Go On" Queen og Lamberts utrolige rejse siden "American Idol."

Fra hans ydmyge begyndelse og fremtoning på reality-tv til hans nuværende position midt på scenen som frontmand for Queen + Adam Lambert, indeholder filmen splinternye interviews med Lambert, hans forældre Leila og Eber og Queens stiftende medlemmer Brian May og Roger Taylor. Rami Malek, Golden Globe og Oscar-vinder for bedste skuespiller i ”Bohemian Rhapsody” og Foo Fighters’ Taylor Hawkins er også med. Dokumentaren forventes udsendt i Storbritannien i oktober.

QUEEN + ADAM LAMBERT “Rhapsody Tour” UK & EUROPE 2020

DATE CITY/COUNTRY VENUE

Sun 24 May Bologna, Italy Unipol Arena

Tue 26 May Paris, France AccorHotels Arena

Wed 27 May Antwerp Belgium Sportspalais

Fri 29 May Amsterdam, Netherlands Ziggo Dome

Sat 30 May Amsterdam, Netherlands Ziggo Dome

Tue 2 June London, UK O2

Wed 3 June London, UK O2

Fri 5 June London, UK O2

Sat 6 June London, UK O2

Tue 9 June London, UK O2

Thu 11 June Manchester, UK MEN Arena

Wed 24 June Berlin, German Mercedes-Benz Arena

Fri 26 June Cologne, Germany Lanxess Arena

Sun 28 June Zurich, Switzerland Hallenstadion

Mon 29 June Munich, Germany Olympiahalle

Wed 1 July Copenhagen, Denmark Royal Arena

Endnu engang vil bandets turnerende line-up bestå af samarbejdspartnerne igennem flere år: Spike Edney på keyboards, Neil Fairclough på bas og Tyler Warren på percussion.